Ordblinde-
undervisning

Er dit barn/din teenager testet ordblind eller kæmper med at læse, stave og skrive og føler sig “hægtet af” i skolen?

 

Er eksamen kommet lidt for tæt på, og er dit barn ikke helt fortrolig med de kompenserende IT-værktøjer?

 

Vil hun/han gerne være mere sikker i de mest almindelige færdigheder med eller uden IT-værktøjer?

 

Er dit barn/din teenager testet “i gul kategori”, men har brug for intensiv læse-, stave- eller skriveundervisning, fordi skolearbejdet bare er svært?

 

Uanset hvad der er på spil af det nævnte, kan jeg tilrettelægge et individuelt forløb, der passer til netop dit barns/din teenagers behov.

 

ung til ordblindeundervisning


Inden undervisningen starter...

Inden et forløb sættes i gang, afholdes en gratis og uforpligtende samtale af ca. en times varighed.

 

Der afklarer vi, hvad dine ønsker til undervisningen er, og hvad du selv eller dit barn/din teenager kan og ønsker at byde ind med i forhold til fx tid til træning og læsning.

Dette møde, hvor vi gensidigt afklarer forventningerne, afholdes for at sikre en kvalitetsundervisning med det størst mulige udbytte.

 

Inden selve undervisningen starter, tester jeg altid med små korte tests, så jeg ved præcis, hvor dine eller dit barns/din teenagers styrker og udfordringer ligger i forhold til at læse, stave og skrive.

Forløbet tilrettelægges på baggrund af samtalen og læse- og staveprøverne, og indsatserne justeres og tilpasses løbende de faglige fremskridt og konkrete læse- og stavebehov.

Undervisningen foregår som udgangspunkt som enetimer, så du eller dit barn/din teenager kan lære i eget tempo. 

 

Undervisningens elementer

Anerkendte metoder og materialer:

Min undervisning er tilrettelagt med afsæt i evidensbaseret viden om ordblindhed og læsevanskeligheder. Jeg anvender gennemprøvede materialer, som er udviklet til elever med læse-/stavevanskeligheder og ordblindhed.

 

Variation: At arbejde med det, der er svært, og som har givet negative oplevelser tidligere, er krævende for det ordblinde barn/teenageren. Derfor skifter vi i løbet af lektionen mellem forskellige typer af aktiviteter, så undervisningen ikke bliver udtrættende. Vi arbejder fx både i fysiske materialer, med PC, telefon, spil og bevægelse. 

 

 

Ordblindeundervisning vil typisk bestå af en kombination af:

 

  • LST: LæseSkriveTeknologi
  • Fonologisk opmærksomhed: Få styr på sammenhængen mellem bogstavets form og lyd.
  • Læsestrategier – af enkeltord og tekster
  • Læsehastighed
  • Læseforståelse
  • Hukommelsesstrategier: Hvordan husker jeg det, jeg læser?
  • Stave- og skrivestrategier
  • Skriveopgaver sætninger og tekster i forskellige genrer og længder.
  • Grammatik: Hvordan får jeg skrevet det, jeg ønsker at skrive?
  • Og for de større børn/unge evt. analyse af tekster.
    •  

LST – LæseSkriveTeknologi:

Jeg underviser med og i kompenserede IT-værktøjer, så dit barn/din teenager aktivt lærer at bruge LST (LæseSkriveTeknologi) som IntoWords el. AppWriter samt apps og funktioner på telefonen, som er brugbare i hverdagen, i skolen og til folkeskolens afgangsprøver. 

Lektier ???

Aftaler vi, at der skal indgå hjemmearbejde mellem lektionerne,

vil “lektierne” udelukkende handle om at øve sig på de nye strategier,

som dit barn/din teenager er ved at lære.

Kontakt

Hedevej 12,

Herskind 

8464 Galten

 

Telefon: 6126 9250

E-mail:

laes.skriv.laer@hotmail.com

CVR: 42999806

Læs Skriv Lær

Styrk din evne
til at lære