Om ordblindhed ...

  ..og lidt om andre læse-/skriveudfordringer

 

 

Hvad er skriftsprogsvanskeligheder? 

 

Læse- og skrivevanskeligheder i Danmark

I Danmark oplever en betydelig del af befolkningen udfordringer med læsning og skrivning. Op mod 15% af de ældste elever i skolen lider af alvorlige læse- og skrivevanskeligheder.

Disse vanskeligheder kan have vidtrækkende konsekvenser, da de påvirker skolegangen i de fleste fag og kan forhindre adgang til ungdomsuddannelser.

 

Læseforståelsesvanskeligheder er en af de udfordringer, som mange elever står over for i dagens Danmark. Når elever har svært ved at forstå det skrevne sprog, påvirker det deres indlæring og udbytte af undervisningen.

 

Konsekvenserne kan være manglende faglig forståelse, lavere karakterer og begrænsede muligheder for videreuddannelse. Derfor er det afgørende at identificere disse vanskeligheder tidligt og tilbyde målrettet støtte, så eleverne kan udvikle deres læseforståelse og trives i skolen og samfundet.

 

Dysleksi, også kendt som ordblindhed, er en af de mest udbredte former for læse- og skrivevanskeligheder. Det er vigtigt at identificere disse udfordringer tidligt og give støtte til de berørte børn, unge og voksne, så ordblindheden ikke bliver en hindring for at kunne leve det gode liv med de muligheder, der giver mening for den enkelte.

Hvad er ordblindhed?

 

Mennesker med ordblindhed har en varig funktionsnedsættelse, som medfører, at de har svært ved at lære at koble bogstav og lyd. Derfor har de sværere ved at lære at læse og stave end andre mennesker. 

 

 

Specifik funktionsnedsættelse 

 

Ordblindhed skyldes en brist i det fonologiske system i sprogcenteret i hjernen. Dette betyder, at ordblinde har markante vanskeligheder med at lære og at huske bogstavernes lyde samt at sætte disse lyde sammen til ord. 

Det vil sige, at ordblindhed IKKE et udtryk for generelle vanskeligheder med at tilegne sig viden/læring.

 

* Ordblinde er ordblinde – ikke dumme!

 

Sproglig og neurologisk udfordring

Ordblinde er lige så intelligente som normalbefolkningen, . Ordblindhed optræder altså i lige så høj grad hos højtbegavede som mindre begavede mennesker, slår forskningen fast. Den omvendte ide´ om, at ordblinde skulle være specielt dygtige på andre områder, fx kreativt eller med hænderne, holder heller ikke.

 

* Ordblindhed har ingen sammenhæng med intelligens.

 

 Arvelighed

Børn af ordblinde forældre har 4 gange højere risiko for ordblindhed, hvis mindst en af forældrene har det.

 

* Stor sandsynlighed for at flere i familien kan have ordblindhed. 

 

 
Det er krævende, men det er ikke umuligt for ordblinde at tilegne sig og udvikle læse- og skrivekompetencer. Det indebærer direkte og systematisk læse- og skriveundervisning og inddragelse af læse- og skriveteknologi.



... og lidt om andre læse-/skriveudfordringer

Der findes andre vanskeligheder med at lære at læse, stave og skrive end ordblindhed. 
 
En sprogforstyrrelse indebærer vedvarende vanskeligheder med at lære, forstå, bruge og/eller producere sprog og kan udgøre en hindring for kommunikation og indlæring i hverdagen. For eksempel er det svært at deltage i samtaler eller leg med kammerater, og det kan være svært at forstå forklaringer fra pædagoger, lærere eller forældre. Nogle børn har svært med at forstå sproget, når de læser. De læser altså de enkelte ord godt, men har svært ved at forstå sammenhængen i det, de læser. 

Der vil ofte være overlap mellem de sproglige indlæringsvanskeligheder og andre udviklingsforstyrrelser. Sprogforstyrrelser kan optræde som et element i problemkomplekser som fx autisme-spektrum-forstyrrelse (ASF), mental retardering eller noget tredje. Men hyppigt optræder sprogforstyrrelser uden andre åbenlyse vanskeligheder, og her er der oftest tale om sprogforstyrrelsen DLD (developmental language disorder eller på dansk udviklingsmæssig sprogforstyrrelse). Sprogforstyrrelsen DLD er den klart mest almindelige type, og den er kendetegnet ved ikke at have nogen kendt årsag, dvs. den er overraskende set i forhold til personens udvikling generelt.  

 

Sådanne sammensatte vanskeligheder vil altså også kunne føre til skriftsprogsvanskeligheder.  

   

Gode links

Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder udvælger, udvikler og udbreder viden om skriftsprogsvanskeligheder hos børn, unge og voksne.

 

Ordblindeforeningen er en medlemsbaseret forening, som varetager mennesker med ordblindheds interesser over for myndighederne og offentligheden.

Ring el. skriv

Har du spørgsmål?

Eller ønsker du en samtale om, hvordan jeg kan støtte dit barn/din

teenager med læse-/stave-/skriveudfordringer

eller “bøvl” med matematikken? 

 
Kontakt Læs Skriv Lær på:

Tlf. 61 26 92 50 el.

 laes.skriv.laer@hotmail.com

Kontakt

Hedevej 12,

Herskind 

8464 Galten

 

Telefon: 6126 9250

E-mail:

laes.skriv.laer@hotmail.com

CVR: 42999806

Læs Skriv Lær

Styrk din evne
til at lære